Menu

Thomas Helmig til Esbjerg Rock Festival

28-10-2017
helmig webnyhed 700x350

Esbjerg Rock Festival er parat med første artist til festivalen i 2018: THOMAS HELMIG - hans første optræden på festivalen nogensinde. Billetsalget er netop startet, og det er muligt at købe billetter til en uhørt lav pris frem til jul.

Vi kender dem alle sammen: “Det Er Mig Der Står Herude Og Banker På”, “Jeg Ta’r Imod”, “Stupid Man”, “Dagen Efter Dagen Derpå”, “Flower Child” - ja, vi kunne nærmest blive ved i det uendelige!

Er der nogen dansk artist, som er leveringsdygtig i bunker af ørehængere, så er det THOMAS HELMIG, som i 2018 gæster Esbjerg Rock Festival for første gang.

Populær som aldrig før

Thomas Helmig har i dén grad formået at holde stjerneformen og kontakten til sine fans. Sidste gang han var i Esbjerg var for fire år siden, hvor han gav et brag af en koncert i en udsolgt Blue Water Dokken. Hans optrædener i løbet af sommeren 2017 høstede stjerner overalt - fra publikum og anmeldere. I marts 2018 giver han fire koncerter i Odense, København og Aarhus, koncerter der med ialt 21.000 billetter solgte ud på under en uge!

Billige festivalbilletter

Billetsalget til Esbjerg Rock Festival 2018 er startet, og lige nu kan man købe billetter til en uhørt lav pris - kun 650 kroner (ex gebyr). Tilbudet er gældende indtil 23. december 2018 kl. 23:59.

Esbjerg Rock Festival 2018 bliver et brag af en fest - og en bred vifte af formidable danske og internationale artister vil blive offentliggjort løbende.

Om Esbjerg Rock Festival

Esbjerg Rock Festival finder sted i Vognsbølparken, Esbjerg, den 1. og 2. juni 2018. Første navn på plakaten er THOMAS HELMIG. Festivalen vil den kommende tid præsentere en perlerække af danske og internationale navne til EnergiScenen og til Skoven - samt kendte dj’s til det legendariske Eldoradotelt. Læg dertil et stort sortiment af gode og varierende spisesteder og fantasifulde barer, som er med til at fuldende festivaloplevelsen for de cirka 10.000 gæster. Billetter kan købes på www.esbjergrockfestival.dk

sponsors
Copyright 2017 © Esbjerg Rock Festival