Menu

Syv navne parat til Esbjerg Rock Festival 2018

27-11-2017
ERF hoj sort 2018

Esbjerg Rock Festival præsenterede mandag 27. november seks nye navne til næste års festival, som finder sted 1. og 2. juni 2018. Artisterne - i denne omgang alle danske er JESPER BINZER, MAGTENS KORRIDORER, MEW, CARPARK NORTH, JOHNNY MADSEN og RASMUS WALTER. I forvejen er THOMAS HELMIG offentliggjort til festivalen i 2018. Flere danske og internationale navne vil blive præsenteret løbende i de kommende uger og måneder.

Med de seneste offentliggørelser er der nu fuld gang i arbejdet med næste års festival, der byder på to live-scener - den store EnergiScenen og den lidt mindre Skoven-scene. Samtidig arbejds der på højttryk for at videreudvikle og forbedre den unikke og meget smukke festivalplads i Vognsbølparken, hvor der i 2018 bliver endnu mere fokus på kvalitet med hensyn til madsteder og barer.

Næste års festival bliver den første, efter at festivalen er overgået fra privat ejerskab til en forening. Denne skal forestå driften af Esbjerg Rock Festival, som er en af Esbjergs største tilbagevendende kulturbegivenheder.

Lige nu - og frem til juleaften - er det det muligt at sikre sig billige billetter på festivalens hjemmeside - www.esbjergrockfestival.dk: To-dages billetter, lørdags-billetter samt to-dages VIP-billetter. Desuden vil salget af camping-billetter blive indledt om kort tid.

Om Esbjerg Rock Festival
Esbjerg Rock Festival finder sted i Vognsbølparken, Esbjerg, den 1. og 2. juni 2018. På programmet er THOMAS HELMIG, JESPER BINZER, MAGTENS KORRIDORER, MEW, CARPARK NORTH, JOHNNY MADSEN og RASMUS WALTER. Flere danske og internationale navne til EnergiScenen og Skoven præsenteres løbende - samt kendte dj’s til det legendariske Eldoradotelt. Læg dertil et stort sortiment af gode og varierende spisesteder og fantasifulde barer, som er med til at fuldende festivaloplevelsen for de cirka 10.000 gæster. Billetter kan købes på www.esbjergrockfestival.dk

Copyright 2017 © Esbjerg Rock Festival
sponsors