Menu

SuperBrugsen VIP-rocker med Esbjergs festival

18-04-2017
Presse SuperBrugsen VIP rocker med Esbjergs festival 01

Esbjergs nok bedste slagterafdeling findes i SuperBrugsen på Strandby Plads. Og det bliver denne afdeling, der sørger for lækkerierne til VIP-teltet på Esbjerg Rock Festival 2017.

- Vi går ikke på kompromis, når det handler om den gode smag!

Det er den kontante besked fra Søren Lygum Pedersen, ferskvarechef i SuperBrugsen på Strandby Plads i Esbjerg. Og dem, der har sikret sig en billet til VIP-teltet på Esbjerg Rock Festival, vil for alvor få deres smagsløg forkælet: Lækker tapas i overflod, velsmagende stege og kødretter og - ikke at forglemme - klassisk smørrebrød lavet efter bedste danske tradition!

- SuperBrugsen på Strandby Plads er kendt for sin tapas, kød og smørrebrød. Det er blevet utroligt populære varer i vores slagteafdeling. Så da vi fik opgaven at levere maden til VIP-teltet, var vi ikke i tvivl om, at dét skulle gæsterne i VIP-teltet også få lejlighed til at nyde, siger Søren Lygum Pedersen.

Læs menu'en og køb billet!

Glæder sig til festivalen

Ferskvarechefen fortæller, at menu’en henvender sig bredt, og vil helt sikkert falde i de fleste gæsters smag:
- Der er noget for enhver. Og jeg er sikker på, at gæsterne vil synes menu’en. Dét, vi har at tilbyde til VIP-gæsterne på Esbjerg Rock Festival, er blandt de mest populære kvalitetsvarer fra vores slagterafdeling, påpeger Søren Lygum Pedersen, som naturligvis selv er til stede i VIP-teltet under hele festivalen.
- Jeg glæder mig til opgaven. Det bliver nogle lange dage med masser af hårdt arbejde. Men også en masse god musik, gode mennesker og masser af sjov og ballade, siger han videre.

Gode vine fuldender oplevelsen

Det er ikke kun god kvalitetsmad, som SuperBrugsen på Strandby Plads skal levere til VIP-teltet på Esbjerg Rock Festival. Den velassorterede og populære dagligvarebutik sørger også for, at VIP-gæsterne på festivalen får et bredt udvalg af gode vine at vælge imellem:

- Vi er stolte over at være Esbjergs førende butik af kvalitetsvine til gode priser. Og vi vil naturligvis servere nogle af vores bedste og mest populære vine for gæsterne i VIP-teltet, siger driftchef Benny Werner.

SuperBrugsen på Strandby Plads er om noget stedet, hvor esbjergenserne handler vin. Udvalget er - kort sagt - enormt, hvilket også har medført, at omkring 10 procent af butikkens omsætning hentes hjem ved salg av vin.

- Og vi tager naturligvis de mest populære vine fra flere forskellige prisklasser med til Esbjerg Rock Festival, tilføjer Benny Werner.
Det er ikke kun VIP-gæsterne, som vil nyde godt af SuperBrugsens vin-ekspertise. Butikken er nemlig totalleverandør af vin til hele festivalen, blandt andet baren Vin & Tapas, Rybners Rock Restaurant og backstage-området.

Stadigvæk ledige VIP-pladser

VIP-teltet på Esbjerg Rock Festival er kendt som et sted med masser af hygge, fremragende mad og faste siddepladser. I VIP Teltet handler det om kvalitet og forkælelse. Her får man serveret måltider af høj kvalitet, som slagteren tilbereder på stedet af de bedste råvarer. Festivalens VIP-gæster har deres faste bordplads, hvor de til enhver tid kan hvile benene, få en bid mad eller bare en øl i ny og næ. Igen i 2017 kæler Esbjerg Rock Festival ekstra meget for gæsterne. I stedet for langborde og bænke, har festivalen indrettet VIP Teltet med fire-persons borde og stole.

Læs menu'en og køb billet!

ERF bred hvid

01. og 03. Juni 2018

sponsors
Copyright 2017 © Esbjerg Rock Festival