Menu

Det bliver som at feste to lørdage i træk!

14-10-2014
CroppedImage800600 0004 11

Det bliver nærmest at sammenligne med en fest over to lørdage i streg, når jubilæums-udgaven af Esbjerg Rock Festival buldrer afsted i Vognsbølparken fredag 29. og lørdag 30. maj.

Den oprindelige plan med at holde festivalen over tre dage i 2015 er droppet på grund af tidspres.

I stedet afholdes festivalen - traditionen tro - over to dage, men med væsentlige ændringer i programmet:

Hvor vi de seneste tre år har vænnet os til kopi-rock om fredagen, så vil Esbjerg Rock Festival blive opgraderet kraftigt i 2015 med danske og internationale topnavne både fredag og lørdag.

Spændingen stiger dag for dag

På festivalkontoret er arbejdet med at finde artister forlængst startet, og forhandlingerne foregår som altid med bands og solister fra hele kloden. Første navn er offentliggjort - nemlig selveste supergruppen DEF LEPPARD.

Samtidig med offentliggørelsen startede billetsalget - og du kan købe din billet HER...

Campingpladsen åbner torsdag 28. maj

Igen i 2015 vil campingpladsen være tilgængelig fra om torsdagen - helt nøjagtig fra torsdag 28. maj.

For den voksende skare af campister vil der også være underholdning på plads torsdag 28. maj.

Salg af campingbilletter vil blive offentliggjort senere...

En større og bedre festival

Vi arbejder indædt på at gøre festivalen endnu bedre og endnu mere underholdende end de foregående år.

Ikke blot med topnavne på den store scene, men også ved at udvide og forbedre spisesteder og barer. Og så vil området i skoven - 90’s Joyride - gi’ den endnu mere gas i 2015!

Så glæd jer til senere på efteråret, hvor vi kan løfte sløret for de første navne.

Der bliver med garanti en KANON fest i 2015, og et jubilæum, som sent bliver glemt!

Copyright 2019 © Esbjerg Rock Festival
sponsors