Menu
HELMIG posterbillede
Optræder Dato: 02-06-2018 // Tid: // Scene: EnergiScenen

Thomas Helmig til Esbjerg Rock Festival

Esbjerg Rock Festival er parat med første artist til festivalen i 2018: THOMAS HELMIG - hans første optræden på festivalen nogensinde.

Vi kender dem alle sammen: “Det Er Mig Der Står Herude Og Banker På”, “Jeg Ta’r Imod”, “Stupid Man”, “Dagen Efter Dagen Derpå”, “Flower Child” - ja, vi kunne nærmest blive ved i det uendelige! Er der nogen dansk artist, som er leveringsdygtig i bunker af ørehængere, så er det THOMAS HELMIG, som i 2018 gæster Esbjerg Rock Festival for første gang.

Populær som aldrig før

Thomas Helmig har i dén grad formået at holde stjerneformen og kontakten til sine fans. Sidste gang han var i Esbjerg var for fire år siden, hvor han gav et brag af en koncert i en udsolgt Blue Water Dokken. Hans optrædener i løbet af sommeren 2017 høstede stjerner overalt - fra publikum og anmeldere. I marts 2018 giver han fire koncerter i Odense, København og Aarhus, koncerter der med ialt 21.000 billetter solgte ud på under en uge!

sponsors
Copyright 2017 © Esbjerg Rock Festival