Menu
soren huss foto topsite
Optræder Dato: 01-06-2018 // Tid: 17:00 // Scene: EnergiScenen

Esbjerg Rock Festival præsenterer: SØREN HUSS

Det bliver en intens og yderst personlig, musikalsk oplevelse, når SØREN HUSS indtager EnergiScenen på Esbjerg Rock Festival fredag 1. juni. I denne forbindelse indledes også salget af éndags-billetter til fredag.

Søren Huss formår - som kun få danske artister - at udnytte det danske sprogs fulde potentiale. På det seneste album “Midtlivsvisen” fra 2017 kredser Søren Huss omkring livets både mørke og lyse sider - på dét, han selv betegner som ’en voksen plade til voksne mennesker’. I kølvandet på dette album har Huss’ koncerter været yderst velbesøgt - og ofte udsolgt.

Lyriske finurligheder

Søren Huss’ liveoptræden er kendt for at sætte tankerne i gang hos publikum. Blandt andet ved hjælp af en overlegen forståelse for lyriske finurligheder - samt en charmerende forståelse af livets udfordringer, hvorvidt de er af ubetydelig eller livsforandrende karaktér. Alt dette bliver fredag 1. juni på Esbjerg Rock Festivals EnergiScene bakket op af et liveband, som for alvor understøtter de smukke og nærværende kompositioner om alt det, der betyder noget – stort som småt.

Søren Huss blev kendt som forsanger i bandet Saybia, som i starten af 00’erne hittede stort med numre som “The Second You Sleep” og “The Day After Tomorrow”. Men med tre anmelder-roste albums i bagagen - og mange velbesøgte koncerter - har Søren Huss forlængst bevist, at han let kan stå på egne ben.

Offentliggørelsen af Søren Huss markerer desuden starten på salg af éndags-billetter til fredag 1. juni. Disse - og alle andre slags billetter - kan købes på HER!

Copyright 2018 © Esbjerg Rock Festival
sponsors