Menu
Mew erf
Optræder Dato: 01-06-2018 // Tid: // Scene: EnergiScenen

Mew til Esbjerg Rock Festival.

I 2018 bliver Mew’s helt store gennembrudsplade, Frengers, 15 år. Dét markerer bandet ved at opføre pladen live fra start til slut.

Frengers var bandets tredje albumudgivelse, som blev produceret sammen med Rich Costey (Audioslave, Rage Against The Machine m. fl.). Frengers blev også pladen, som åbnede døren til deres internationale gennembrud.

I 1995 blev Mew dannet i Hellerup, og de indspillede en demo om sommeren samme år. Deres første album, A Triumph For Man, blev udgivet i april 1997 af Gyldendals pladeselskab Exlibris.

I maj 2000 udkom Mews andet album Half The World Is Watching Me som de selv udgav på deres eget nystiftede pladeselskab Evil Office. Mew fik hjælp til produktionen af Flemming Rasmussen, men producerede det meste selv. Half The World Is Watching Me gav også Mew radiohits med "King Christian", "Mica" og "Am I Wry? No".

Mew turnerede derefter intensivt, og de havde en flot billeddel der gav koncerterene en ekstra visuel dimension. Mew turnerede også en del i udlandet og i marts 2001 underskrev bandet en international kontrakt med den engelske afdeling af Epic/Sony. Kontrakten lød på fem album, og det første skulle være et opsamlingsalbum med sange fra deres tidligere album plus nogle helt nye sange.

I 2003 udkom albummet Frengers (Not Quite Friends But Not Quite Strangers) med gamle sange i nye indspilninger samt fire nye sange. Albummet fik særdeles positive anmeldelser i både Danmark og England. Albummet solgte platin (over 40.000 eksemplarer) i Danmark, og Mew blev et stort navn i bl.a. Japan og Mexico.

Arbejdet med det næste album foregik i Los Angeles med produceren Michael Beinhorn (som bl.a. står bag Red Hot Chili Peppers og Korn). Den første single udkom i sommeren 2005 og var Apocalypso. Sangen var dog ikke en officiel single. I september 2005 udkom albummet And The Glass Handed Kites, og Til Danish Music Awards i 2006 vandt Mew fire priser; Årets Sanger, Årets Rockudgivelse, Årets Danske Gruppe og Årets Danske Album for And The Glass Handed Kites.

Mew udsendte deres syvende studiealbum - Visuals - 28. april 2017.

MEW - "The Zookepers Boy"

Copyright 2017 © Esbjerg Rock Festival
sponsors