MELANIE C stormede frem over hele kloden i 90’erne sammen med de andre piger i Spice Girls. Som medlem af verdens største pigeband - dengang med navnet Sporty Spice - var Melanie C med til at sælge hele 80 millioner albums. Hele verden fik en forsmag for for Melanie C’s store potentiale som soloartist, da hun i 1998 indspillede kæmpehittet “When You’re Gone” sammen med rocklegenden Bryan Adams.
I 1999 stod Melanie C så helt på egne ben, da hun udgav albummet “Northern Star” - uden diskussion et af årets bedste popalbums. Tænk blot på hits som “I Turn To You”, “Never Be The Same Again” og “Northern Star” - sange som fyldte æteren mod slutningen af 90’erne. Melanie C’s meget aktive solokarriere har resulteret i adskillige andre hits: “On The Horizon”, “Here It Comes Again”, “If That Were Me”, “Loving You” og mange flere.