Menu
Nomad2
Optræder Scene:
Optræder Scene:

Solid rock med Mike Tramp

Vi er glade for at præsentere den altid veloplagte Mike Tramp, som vil levere solid rock n’ roll på Esbjerg Rock Festival 2016.

Mike Trempenau er født i Danmark, og opvoksede på Vesterbro sammen med sin mor og sine brødre, Dennis og Kim. Han startede sin musikalske karriere med at synge i en ungdomsklub, kaldet Vesterbro Ungdomsgård.

Startede i ’74

I 1974 sang han med på deres debutplade ”Vi lever på Vesterbro”, og senere tilsluttede han sig som forsanger i popbandet “Mabel”. De indspillede fire albums, og var meget populære i Danmark og Spanien, hvor Mike hurtig opnåede status som teen-idol. Med sangen ”Boom Boom” vandt “Mabel” i 1978 det danske Melodi Grand Prix, og samme år repræsenterede de Danmark i det Europæiske Melodi Grand Prix. “Mabel” flyttede til New York, og skriftede navn til “The Studs” sidst i 70’erne, dog gik de kort tid efter i opløsning.

Forrygende karriere

Efter opløsningen af “Mabel”, mødte Tramp, Vito Bratta, og dannede bandet ”White Lion” i 1983. Bandet var meget succesfulde i midt 80’erne til start 90’erne. ”White Lion” udgav deres debutalbum ”Fight to survive” i 1985. Bandet opnåede især succes med deres ottende hit ”Wait” fra debutalbummet, og tredje hit ”When the children cry” fra deres anden album, det dobbelt platin sælgende ”Pride”. Bandet forsatte deres succes med deres tredje album ”Big Game”, og med deres fjerde album ”Mane Attraction”, samt dets tilhørende support tour. ”White Lion” gik i opløsning i 1992, og ikke længe efter udgav de deres første opsamlingsalbum ”The Best of White Lion”. Senere dannede Mike bandet “Freak of Nature”, hvilket han sammen med udgav tre albums. Kort tid efter rettede han alt sin fokus og tid på sin solokarriere.

Aktiv på album-fronten

Mike Tramp var i august 2014 klar med endnu et nyt soloalbum “Museum”, der fungere som en efterfølgeren til hans sidste album “Cobblestone Street”. “Museum” var Mike’s ottende soloalbum, siden hans første solo-debutplade “Carpricorn” fra 1998. I 2015 kom “Nomad”, som fuldender Tramp trilogien, som han startede med “Cobblestone Street” og senest “Museum” fra 2014. Fælles for de nu tre albums, er tematikken om at finde sin identitet og kompromisløst stå ved sine idealer.

Copyright 2018 © Esbjerg Rock Festival
sponsors