Menu
gnags 2015 med logo small
Optræder Scene:

Gnags tager alle hits med til erf!

Det er noget af en dansk sangskat, der skal luftes, når GNAGS kommer til Esbjerg Rock Festival med deres aktuelle FLASHBACK-Rock’N Roll-SHOW i maj 2015.

Seks år er der gået, siden GNAGS sidst var på landevejen. Og hele 10 år, siden rock-legenderne fra Århus sidst besøgte Esbjerg Rock Festival. Nye generationer af fans har i mellemtiden stiftet bekendskab med evergreens som “Vilde Kaniner”, “Den Dejligste Morgen”, “Mr. Swing King” og alle de andre perler.

Hits på stribe!

Nu får alle chancen for at møde GNAGS i levende live. I stærkeste opstilling. På Esbjerg Rock Festival 2015. Det GNAGS, der skabte musikken i 80’erne med Peter A.G. som indpisker og Per Chr. Frost som gudsbenådet bassist og guitarist. 

Et rockshow med karakter

GNAGS har altid haft ry for at være landets bedste live-bands. Og deres FLASHBACK-Rock’n Roll SHOW sommeren 2015 bliver ikke kedeligt. Det bliver et rockshow med farver, ild og bomber.  Det er sangene, livsglæden, festen og energien, der er i centrum, når GNAGS dukker op. 

Copyright 2018 © Esbjerg Rock Festival
sponsors