Menu
Def Leppard 2014
Optræder Scene:

DEF LEPPARD til Esbjerg Rock Festival!

Et af rockhistoriens allerstørste bands - DEF LEPPARD - vil levere en perlerække af deres melodiøse rock-klassikere på Esbjerg Rock Festival 2015 - den 25. af slagsen. Def leppards koncert i esbjerg er tillige den eneste i dk i denne omgang.

Med over 100 millioner solgte albums på verdensplan, har DEF LEPPARD forlængst skrevet sig ind i musikhistorien. Og ikke nok med dét! DEF LEPPARD er en af blot fem artister, som har præsteret at sælge over 10 millioner stk. af to studiealbums i træk i USA. DEF LEPPARD er tillige en af de mest succesfulde koncert-artister den dag i dag.

Nu bliver det muligt at opleve dette fantastiske band på Esbjerg Rock Festival 2015, som finder sted i Vognsbølparken, Esbjerg, 29. og 30. maj 2015.

Melodirock i absolut topklasse

Lige siden dannelsen tilbage i 1977, og helt frem til i dag, har den velarrangerede, melodiøse rock været DEF LEPPARDs varemærke. Joe Elliotts markante og høje stemme bæres oppe af stærke guitarpræstationer, leveret af Phil Collen og Vivian Campbell.

Herligheden indrammes af en yderst kompetent rytmesektion, som udgøres bassisten Rick Savage og trommespilleren Rick Allen, der mistede sin ene arm i et tragisk biluheld tilbage i 80’erne. Og så bør man ikke glemme, at samtlige bandmedlemmer er med på vokal, hvilket udmønter sig i flotte kor-arrangementer.

Tordnende succes

På trods af deres engelske herkomst, så var det amerikanerne, der først fik ørene op for DEF LEPPARD. Gruppens 3. album “Pyromania”, som udkom i 1983, banede vejen for en stormende succes i USA - med singlen “Photograph” i heavy rotation på amerikanske radiostationer.

Selv om der skulle gå fire år til deres næste album, så havde publikum ikke glemt de fire englændere. “Hysteria” fra 1987 skulle nemlig gå hen og skrive sig ind i rockhistorien som et af de mest succesfulde albums nogensinde - med hele 20 millioner solgte.

Albummet kastede hele syv singler af sig - heriblandt U.S. Billboard Hot 100 nr. 1 "Love Bites", den sexede party-klassiker ”Pour Some Sugar on Me", albummets titelnummer ”Hysteria”samt “Armageddon It”, “Animal”, “Rocket”, og “Women”. DEF LEPPARD er placeret som nr. 31 på VH1 “100 Greatest Artists of Hard Rock”, og nr. 70 på listen “100 Greatest Artists of All Time”.

Fantastisk live-band

Med denne super-solide baggage af klassikere, er DEF LEPPARD - helt fortjent - blevet et af verdens mest eftertragtede og bedst sælgende live-bands. I foråret 2012 spillede DEF LEPPARD 11 koncerter i træk Hard Rock Hotel and Casino i Las Vegas - et fantastisk show som kan opleves på DVD’en “Viva! Hysteria”. Senest har DEF LEPPARD og Kiss i 2014 spillet 42 koncerter sammen.

Copyright 2018 © Esbjerg Rock Festival
sponsors